Hvad er en blok?

Hvad er en blok - hero
I denne artikel

Tænk på Notion som en bundløs kasse med byggeklodser. Byg hvad du vil, lige som du vil! Hver side, du opretter i Notion, vil være sammensat af mange klodser eller blokke, på samme måde som et LEGO-slot er sammensat af mange LEGO-klodser. 🧱


Når du opretter din første side i Notion og begynder at skrive, starter du på en tekstblok. Men Notion-sider kan indeholde meget mere end almindelig tekst!

Forestil dig hvert stykke indhold, du tilføjer til en side – uanset om det er tekst, et billede eller en tabel – som en enkelt byggeklods eller blok. Hver side er en stak blokke, som du kan kombinere, som du vil.

Her er blot én eksempelside, hvor der er vist forskellige bloktyper:

Tip: Tryk på tasten / på dit tastatur (eller tryk på + over tastaturet, hvis du bruger mobilen) for at se alle de forskellige typer indhold, du kan tilføje.

Enhver blok i Notion kan omdannes til enhver anden type blok, så du kan bruge, se eller uddybe informationen på en ny måde.

Prøv dette ved at klikke på ⋮⋮-symbolet til venstre for en blok. Vi kalder det et "blokhåndtag". I den tilhørende menu vælger du Omdan til,  så kan du konvertere din blok til noget andet!

Det samme ⋮⋮-blokhåndtag kan bruges til at trække og slippe eksisterende blokke. Det gør det nemt at flytte rundt på, omarrangere og omforme dine tanker med én bevægelse.

Notion kan være enten let eller kraftfuld, alt efter dine behov, og blokke giver dig mulighed for at bygge det perfekte værktøj – præcis som du vil.


Give Feedback

Was this resource helpful?