<aside> 💡 Husk at du vi også har lavet Kortsluttets guide til fotosortering.

</aside>

Fotodeling kan betyde mange ting og denne guide giver et startsted, så du kan vælge det der passer til dig.

Vores definition

Vores definition af fotodeling er bred. Du skal tænke på det som hvordan viser jeg fotos fra min samling frem? og ikke hvordan deler jeg bedst mine mobilbilleder med min familie? groft sagt.


Software og services

Apple og Google

De mest oplagte måder at dele fotos på er gennem fotos fra Apple eller Google.

Fordelen er at du kan gøre det direkte fra telefonen, at det fungerer stabilt og er fleksibelt.

Ulempen er at du er afhængig af Apple og Google og måske skal betale for det.

Her kan du læse mere om iCloud Fælles album.

Her kan du læse mere om delt album på Google Photos.

Andre muligheder

Flere lyttere har også foreslået appen BackThen, der findes til iOS og Android.

Disse tre muligheder fokuserer på at dele billeder og/eller albums, så de nemt kan ses på tablets eller smartphones.

Der er også services, der har fokus på at vise billederne på en hjemmeside. I min (Esbens) research stod to frem: Piwigo og Lychee.

Piwigos fordele er at billederne kan skifte automatisk, så man kan for eksempel bruge det til en hjemmelavet digital billedramme, og så er der apps til både Android og iOS.

Lychee er virkelig lækkert designet og har mange muligheder for at redigere eller se detaljer om billederne.