https://www.youtube.com/watch?v=vqhv1bNhzDw

Tekst: Andreas Emil Nesgaard, 2018 Musik: Søren Lolk Ulnits, 2017

Indspilning: FDF March og lejr


Der var engang ham der Holger var det vist nok han hed og så Ludvig, med en fælles besked: Vi ska’ ha’ drenge på geled i samvær og tro - på det gode i mennesker hver især kombineret med idræt og trægevær Det var vor start på Fred’riksberg Der er gået mer' end hundred' år Nu står vi her og mindes alt det, som vi er gjort af og vokser vid’re dag for dag

Det var en god ide, der siden er blevet til mange Vi har et sted at stå og møder verden herfra Et liv med tro og leg, på lejr med dejlige sange Vi er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Stolt i mund lyder det FDF!

Vi spoler frem fem årtier Slut med at være sky Raske piger klar i Vanløse by Samme ide blev skabt på ny Vi skrev FPF’ter en sommer, langt flere kredse sprang Stimled’ sammen til væbneridræt og sang Landslejr Sletten første gang Vi sku’ nå til halvfjerdserne før vi blev helt forbundet, alt fra drenge til piger I fælles dragt vi sammen si’r:

Det var en god ide, der siden er blevet til mange Vi har et sted at stå og møder verden herfra Et liv med tro og leg, på lejr med dejlige sange Vi er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Stolt i mund lyder det FDF!

Vi er et forbund for alle selv uden strygestål Vi ka’ mere end flagknob, snobrød og bål Her er det allerførste mål et varmt fælles – skab det du tænker, brug bar’ din fantasi Når vi sammen leger opfinderi bli’r det et hit med garanti Mellem fællessange, løb og leg: Et sted med tid til tanker Lad os folde vor hænder Et smil til næsten vi sender

Det var en god ide, der siden er blevet til mange Vi har et sted at stå og møder verden herfra Et liv med tro og leg, på lejr med dejlige sange Vi er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Stolt i mund lyder det FDF!

©️  2024 AndreasEmil.dk - All Rights Reserved.